Girard et Fils Sancerre Confidence 2019 75 CL 13,5 %
Girard et Fils Sancerre Confidence er en hvidvin fra Loire-dalen lavet på 100% Sauvignon Blanc. En let fadlagring er ikke hverdagskost for Sancerre, men her meget velkommen: blødgør og giver fylde, diskret nok til at den ikke fratager vinen den sprødhed og elegance, som er så definerende for god Sancerre. Den bidrager tillige med øget kompleksitet i form af nogle ristede, næsten let røgede nuancer, der efter vores mening giver et element af ægte storhed og klasse, ikke ulig den man finder i store Bourgogner. Ganske enkelt det bedste fra begge verdener.
Farve: Strågylden.
Duft: Smukke nuancer af citrusskaller, hvide blomster og pærer med let fadtoast og røg/krudt.
Smagsnoter: Frisk syre og fadpræg i balance; fyldig, med en vis fedme, men ikke tung. Stenfrugt, hyld og forfriskende citrusnoter samt det let røgede/ristede.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet til gedeost, fisk og skaldyr eller grøntsagsretter med urter, squash, blomkål og bønner.