La Sapata Aligote ØKO 2022 75 CL 12 %

120,00

Denne rumænske hvidvin er lavet på Bourgognes mindre kendte hvidvinssort Aligoté. Det kan på overfladen måske syne lidt mærkeligt, men faktisk har Aligoté gennem længere tid nydt en pæn popularitet i flere østeuropæiske lande. For eksempel er der mere Aligoté i Bulgarien end der er i Bourgogne. Lidt det samme gør sig gældende i Rumænien, hvor den stod plantet i over 10% af markarealet, da den var populærest. Det er derfor ikke så mærkeligt, at La Sapata er i besiddelse af en parcel, der er mere end 40 år gammel. Dertil har de plantet en parcel for relativt nylig, så produktionen kan komme op på (stadig beskedne) 12000 flasker. I Bourgogne kendes den mest som det lettere og friskere alternativ til Chardonnay, og det er netop det vi finder her i La Sapatas fortolkning. De går specifikt efter det friske udtryk gennem kold gæring og kortvarig lagring på rustfrit stål før frigivelse så ung som muligt, når den har samlet sig.

Farve: Strågylden med grønne reflekser. 
Duft: Herlig ungdommelig duft med sprød citrus, grønne æbler og et floralt touch.
Smagsnoter:  Intens, frisk, let mineralsk.

Serveringsforslag: Serveres som aperitif eller til fisk, skaldyr og lyst kød.

 

SpecialKøbmanden siden 1972 har altid været en god blandet købmandshandel og er det forsat.

I gennem alle årene er butikken udviklet efter tidens trend og muligheder.

Vi har som i mere end 50 år stadig et meget bredt udvalg af krydderier, kaffe og te.

Vores kolonial afdeling er blevet opgraderet og der er produkter fra hele verdenen.

Der er et bredt udvalg af chokolade, både til gaver og gør det selv. Vin og spiritus afdeling.

Vi har en afdeling med køkken/bageudstyr.

Udover vores webshop har vi fysisk butik i Sluseholmen 27, 2450 Kbh SV

Find os på
Tilmeld nyhedsbrev