Domaine Decelle Hautes Cotes de Beaune Blanc ØKO 2020 75 CL 13 %

370,00

Domaine Decelle Hautes-Côtes de Beaune er en hvidvin fra Bourgogne lavet på 100% Chardonnay. Den kommer fra en fremragende, lille parcel kaldet Les Champlains. Denne parcel ligger på bakken ovenfor landsbyen Savigny-les-Beaune i dennes kommune og grænser op til parcellen Les Goudelettes med appellationen Savigny. Les Champlains fik ikke status af AOC Savigny-les-Beaune tilbage i 1937, da parcellen lå for udsat og jordbunden er mager og stenet. Dengang gav Les Champlains for kølige, umodne vine. Siden da er temperaturerne steget både i Bourgogne og resten af verden, og parcellens beliggenhed er i dag meget mere attraktiv end da grænserne blev sat. Den leverer i dag en nær optimal balance mellem fylde og friskhed. Vinen gærer på 500 liters træfade af fransk eg med den vilde gær, som allerede findes på skallen af druerne. Den lagres cirka et år før den tappes på flaske.

Farve: Smuk strågylden.
Duft: Intens og kompleks duft med blomster, frugt og fad i smuk forening. Her er akacie og hvidtjørn, modne citrusfrugter, fersken, lidt honning, nødder, creme og et delikat whiff toastet fad.
Smagsnoter: Balancen er i bull’s eye i denne fyldige, men livlige hvidvin, der har hele pakken af top, hvid Bourgogne: Fylde, friskhed, fedme, nerve, intensitet og alle nuancerne, som bogen foreskriver. Topvin!

Serveringsforslag: Nyd den afkølet som aperitif, til retter med fisk og skaldyr, gerne hvid fisk og forrygende til flødelegerede supper.

 

SpecialKøbmanden siden 1972 har altid været en god blandet købmandshandel og er det forsat.

I gennem alle årene er butikken udviklet efter tidens trend og muligheder.

Vi har som i mere end 50 år stadig et meget bredt udvalg af krydderier, kaffe og te.

Vores kolonial afdeling er blevet opgraderet og der er produkter fra hele verdenen.

Der er et bredt udvalg af chokolade, både til gaver og gør det selv. Vin og spiritus afdeling.

Vi har en afdeling med køkken/bageudstyr.

Udover vores webshop har vi fysisk butik i Sluseholmen 27, 2450 Kbh SV

Find os på
Tilmeld nyhedsbrev