Mont Verrier Beaujolais Pierres Dorées 2020 75 CL 14 %

119,00

Beaujolais Pierre Dorées er introduktionen til Mont Verrier’s sortiment af Beaujolais’er. -Og hvilken introduktion! Den er næsten den perfekte definition af Beaujolais med sin klare, sprøde bærfrugt, saftighed, bløde struktur og store drikkeglæde. Pierre Dorées betyder De Gyldne Sten og refererer til jorden i det sydlige Beaujolais, der med sit gule okker-indhold får jorden til at se gyldengul ud. Historisk har man også brugt jorden og stenene som byggemateriale, så mange gamle bygninger i området har denne karakteristiske gyldengule farve. Områdets bløde bakker, frodige natur og skønne, gamle byer med det gyldne skær har det givet det kælenavnet Det Lille Toscana. Et sted, der griber ens hjerte, når man besøger det.

Farve: Mediumdyb rubinrød.
Duft: Puråben og intens duft af alskens røde og mørke bær med vægt på de røde, som eksempelvis kirsebær, hindbær og skovjordbær. Dertil et floralt touch og en lille krydderurt.
Smagsnoter: Smagen følger smukt op og man bliver bare glad. Alskens bærfrugt stjæler ens opmærksomhed, den danser saftigt hen over tungen og den slutter med en skøn, luftig eftersmag, der har et lille pikant touch af urter, som er med til at give spænding og interesse. Simpelthen herlig!

Serveringsforslag: Nyd den gerne let afkølet, fx som aperitif, til blandede salater, lyst kød eller endda fisk, grøntsagsgratin, risotto, gedeost eller den helt frække: jordbærsorbet!

SpecialKøbmanden siden 1972 har altid været en god blandet købmandshandel og er det forsat.

I gennem alle årene er butikken udviklet efter tidens trend og muligheder.

Vi har som i mere end 50 år stadig et meget bredt udvalg af krydderier, kaffe og te.

Vores kolonial afdeling er blevet opgraderet og der er produkter fra hele verdenen.

Der er et bredt udvalg af chokolade, både til gaver og gør det selv. Vin og spiritus afdeling.

Vi har en afdeling med køkken/bageudstyr.

Udover vores webshop har vi fysisk butik i Sluseholmen 27, 2450 Kbh SV.

Find os på
Tilmeld nyhedsbrev
spacer