Den enormt populære cognac 10 Generations fra Pierre Ferrand er dukket op i nye gevandter!
Der er tale om en årlig limited edition, som oprindeligt blev lavet for at fejre Year of the Rabbit (2023) i Kina, og nu er udgivet i en Year of the Dragon-udgave (2024). Kigger man nøje på etiketten kan man måske finde dragen – sværhedsgraden stiger dog i takt med prøvesmagningen. Aftapningsstyrken 44% - eller 88 proof – er en reference til det kinesiske lykketal, 8. Det var egentlig ikke meningen, at denne cognac skulle til Danmark, men vi har heldigvis fået lov at købe et mindre parti. Den er dobbeltlagret, først på fransk eg og så på portvinsfade, hvilket giver masser af rød frugt og sødme til cognacen.