Bourgogne-Devauxs ”La Dalignère” er en rødvin fra Hautes Côtes de Beaune i Bourgogne. Den er lavet på 100% håndhøstet Pinot Noir fra 40 år gamle stokke på et lieu-dit kaldet La Dalignère tæt ved byen Meloisey. Plottet er kun 0.38ha og der laves max 3000 flasker herfra. Vinen ligger et år på franske fade, hvoraf kun 10-20% er nye. En vidunderlig vin for fans af helt luftig og let Pinot!
Farve: Let, gennemsigtig rubin.
Duft: Stram, rød frugt som ribs, rabarber og kirsebær med et let præg af rosenblade. Svagt hint af krydderi fra fadlagringen. Vidunderlig duft!
Smagsnoter: Igen er den spændstige, røde frugt i rampelyset, med et lille whiff fadkrydderi og en dejlig afrunding af tanniner i den ellers luftige, levende smag.
Serveringsforslag: Kan snildt hygge sig et par år i kælderen, men giver allerede nu stor drikkeglæde. Nyd den let afkølet til lette, simple retter.