Et skoleeksempel på god Côtes du Rhône fra Domaine des Chanssaud. Det store indhold af Grenache giver masser af mørke bær, fylde og koncentration, men Chanssauds Côtes-du-Rhône er stadig saftig, letdrikkelig og passer godt til utrolig mange retter. Vinen er sammensat primært af sydrhônes hofdrue, Grenache, samt mindre portioner Syrah, Carignan, Cinsault og Mourvèdre.
Farve: Mørk rubinrød.
Duft: Flot duft af solmodne jordbær, kirsebær og en antydning af kanel.
Smagsnoter: Medium fylde. Varme krydderier og hindbær med elegante og glatte tanniner.
Serveringsforslag: Nyd den til fx tapas eller kylling, men kan også gå til simreretter.