Kirchenpfad er en “Grosse Lage”-mark i Rüdesheim, og kvaliteten skinner virkelig igennem i denne smukke ”off-dry” Kabinett fra Weingut Leitz. Den er lavet på 100% Riesling, har masser af friskhed og samtidig en restsødme der gør vinen til et perfekt match til det krydrede køkken og retter som karry, chicken tikka, sushi, sommerruller og så videre.
Farve: Gylden.
Duft: Udtryksfuld duft af modne æbler og pærer, litchi, papaya og mango.
Smagsnoter: På tungen viser vinen en mesterlig balance mellem sødme og syre, spændstig mineralitet og noter af æbler og tropisk frugt som mango og passionsfrugt.
Serveringsforslag: En spændende vin til sushi hvor den lette sødme spiller flot sammen med smage som ingefær, wasabi og de let sødmefulde ris.